Sæsonens sidste salat

Sæsonens sidste salater overlevede efterårets første nattefrost, godt hjulpet af et par lag fiberdug.

Hvis vejret arter sig nogenlunde normalt (og jeg husker fiberdugen igen hvis det skulle blive nødvendigt), skulle mistbænkens 23 planter gerne afslutte med at give en smule salat på julebordet.

Fra nu af er dagslængden så kort at væksten er minimal, så der skal ikke længere vandes.

Bladene skal helst holdes tørre for at forhindre råd, hvorfor vinduerne skal lægges over for at beskytte mod regn, men samtidig være lidt åbne for at give udluftning.

Sorten er Winter Gem, som jeg har de bedste erfaringer med at så i august med henblik på at skulle holde til jul.

Skrevet af Peter Norris, den 30. oktober 2018