At plante porrer tager den tid, det tager

Lykken for den travle selvforsyner er en dag uden sol. Så er der endelig mulighed for, at man kan få udplantet de første 150 efterårsporrer. Senere bliver det forhåbentlig lige så godt vejr så nogenlunde samme antal vinterporrer kan komme i jorden. Porrerne er nemlig sammen med kålene det, vi oftest bliver mætte af i vintermånederne, så porreudplantningen foregår nærmest med en vis indadvendt andægtighed. Her skal der for en gangs skyld ikke skyndes – tingene må tage den tid, de tager.

Allerførst sættes der vand over til en god kop kaffe, som tages med ud til køkkenhaven. De evt sidste tidlige kartofler i bedet høstes til brug for aftensmaden, bedet rives, og hvis jorden er lidt tør vandes der så, hvor der senere kan laves passende porrehuller uden at det falder sammen. Mens jorden sætter sig går man ind og sætter vand over til endnu en kop kaffe.

Herefter skal der laves huller med en gammel knækket spadeskaft påmonteret et kobberkræmmerhus fra ægtefællens julepyntsamling. Hullerne bliver ca 20 cm dybe og stikkes i rækker med 25 cm imellem og en afstand på 10 cm i rækkerne. Det giver lange 2-3 cm tykke porrer, som passer bedst ind i madlavningen. Og efter sirligt at have lavet bedets ca 150 huller, er det så blevet tid til frokost.

En times tid senere findes bakkerne med porreplanter frem fra det overdækkede afhærdningsbed. Der proppes en plante ned i hvert hul, og efterfølgende skal der ikke dækkes med jord, men blot hældes lidt vand ned i hullet. Projektet afsluttes med insektnet over bedet (her i kvarteret hærger porremølene), og så er det da også blevet tid til en kop velfortjent eftermiddagskaffe.

Skrevet af Peter Norris