Persillerod i “skønne” former

Forsøget på endelig at kunne lave lange lige supermarkedslækre persillerødder har idag vist sig at være faldet sådan lidt la la ud.

Jeg havde ellers gjort alt hvad der var menneskeligt muligt for skønheden. Valgt en sort som var mindst tilbøjelig til at forgrene sig, valgt et bed hvor der aldrig tidligere havde været dyrket kål (for at undgå at der var blevet opformeret nematoder), samt lagt plast over bedet for at opnå den optimale spiretemperatur. Herefter blev der lavet huller med en plantepind med 10 cm afstand, som blev fyldt med finsigtet (og endelig velomsat!) kompost således at rødderne ikke skulle møde den mindste modstand på vej nedad. Der blev sået 4-5 frø pr hul, og senere udtyndet til en enkelt plante (ved at knibe frem for at trække de overflødige planter op). Og ovenikøbet blev der sået på en roddag.

Og dette er resultatet af alle anstrengelserne. Der er ganske vist enkelte som ville kunne klare supermarkedets skønhedskontrol, men langt de fleste har delt sig i adskillige rødder, og ligner mest en mellemting mellem en forkrøblet blæksprutte og en udtrukket kindtand. Så alt tyder på at jeg bare må vænne mig til at sådan bliver de – og næste år vil jeg overhovedet ikke gøre andet end bare smide frøene i jorden?

Skrevet af Peter Norris, den 17. oktober 2018