Lige inden vinter

“Bedre sent end aldrig” gælder ikke altid. Men at sætte hvidløg en måneds tid for sent (i november), skal det nok gå. Så længe jorden ikke er hård af frost, er det intet problem.

Her sættes der økologiske hvidløg – to slags for at prøve forskellige smage. Man kan sagtens sætte de hvidløgsfed, man køber i supermarkedet og få det lykkes. Det siges bare, at de ikke nødvendigvis er egnede til det danske klima og måske derfor ikke vil trives optimalt. Disse økologiske hvidløg skulle derimod være perfekte her i landet.

De sættes “alt for tæt”. Det gør ikke noget, for vi bruger cirka hvert andet af hvidløgene i foråret, inden de er færdigudviklede. De smager skønt som spæde.

 

Ved siden af hvidløgene står de sorte ræddiker og vokser sig store – selv nu, hvor det er ret koldt, gror de lystigt. De er kridhvide indeni som kina-radiser, men smagen er lidt mere skarp. Hvis man ikke er til kraftig radise-smag, kan ræddikerne bruges f.eks. i wok-retter. Her bliver smagen noget mere neutral, og der er godt bid i dem, når de ikke wokkes for længe.

Ræddikerne blev sået allerførst i august efter ærter og salat.

 

Porrerne her står og hygger sig i det selvvandingsbed, som har givet oceaner af lækre kartofler tidligere på året. De er ikke alle lige tykke, men tynde porrer er også lækre. De blev plantet sidst i juli.

 

I chili-bedet er der MASSER af frugter. Nu skal de snart plukkes – inden frosten tager dem.