Tidlige kartofler i en GrowCamp

Start med at forspire kartofler, så snart du kan få fat i læggekartofler – gerne i begyndelsen af februar.

Læg dem i et køligt rum – max. 18 grader. Der skal være så lyst, som muligt. Lyset gør, at kartoflerne får korte, kraftige spirer, som ikke knækker, når de lægges. Spray jævnligt kartoflerne med vand, så de ikke tørrer ud.

Så snart faren for hård frost er ovre, kan du lægge dem ud i GrowCampen. Jorden bliver hurtig varm, når bedet er dækket med folie.

Hvis der er fare for frost, så dæk kartoflerne med fibertex eller andet materiale, der beskytter planterne. Tænd evt. et par bloklys inde i teltet om natten – det hæver temperaturen et par grader.

DSC_0015

Her ses GrowCamp fyldt med kartofler. Øverst i bedet er der plantebakker med masser af forspirede nye planter.

Når faren for nattefrost er ovre, kan du bruge “øverste etage” – GrowCamps plantebakker til at forspire salat, sommerblomster og meget andet.

Så snart du går igang med at høste kartofler, kan du tage planterne fra “øverste etage” og fylde ud med. Det passer som regel, at når de sidste kartofler er høstet, er det præcis tid til at så eller plante bønner ud – eller f.eks. chili og busktomater.

På billedet herunder vises kartofler, som blev gravet op en af de første dage i maj.

DSC_1038

Herunder kan du se, hvordan bedet så ud sidst i oktober, hvor der blev høstet chili, auberginer og meget andet.