Havearbejde i køkkenhaven i marts

Solen begynder at få lidt magt i marts, men normalt er jorden stadig for kold til at man kan så ret mange ting direkte. Er jordtemperaturen kommet op over 5° kan man dog så radiser, da frøene godt kan tåle at ligge lidt i dvale i en kold jord for så at sætte gang i spiringen når temperaturen stiger. Indendørs kan man så nye hold af spinat og salat til senere udplantning, og har man besluttet at lave sine egne tomatplanter skal de traditionelt sås omkring midten af måneden for at have veludviklede planter til at sætte i drivhus i starten af maj.

Vil man have en tidlig høst af friske ærter kan man forkultivere et hold i første halvdel af marts. De første ærter sår man normalt på friland i starten af april, men fremspiringen kan være noget usikker hvis det pludselig sætter ind med al for meget aprilagtig frost og kulde. De små spirer skal også beskyttes mod fx duer, som fuldstændig kan rasere et nyspiret ærtebed en tidlig morgen. Ved at forkultivere ærterne får man flere ugers tidligere høst, en sikker spiring og ingen uoverensstemmelser med duerne – ærterne udplantes først når de har en størrelse som ikke længere er interessante som dueføde.

Man sår ærterne i roottrainers, med 2 frø pr rum. Når de første slyngtråde begynder at vise sig efter nogle uger er det tid til udplantning inden ærteplanterne vikler sig alt for meget ind i hinanden. Man kan med fordel udplante i dobbeltrækker på tværs af bedet med 20 cm og et ærtehegn mellem rækkerne. Roottrainer-cellerne (med 2 planter i hver) sættes i rækkerne med 10-12 cm imellem – og således passer en enkelt roottrainer fint til at kunne lave 2 dobbeltrækker. Rækkerne kan dækkes i starten med plast eller fiberdug for at give lidt beskyttelse, men planterne kan sagtens overleve en smule frost. Når roottraineren herefter er blevet ledig sår man det næste hold ærter – og på denne måde kan man fortsætte med at så og udplante hver 3. uge indtil starten af juli og dermed løbende kunne hente friske ærter fra juni til oktober.

Sidst på måneden kan man forkultivere blegselleri, som sjældent kan købes som udplantningsplanter. Det er egentlig en nem afgrøde at have med at gøre blot man kan tage sig lidt kærligt at småplanterne de første par måneder. De kan slet ikke klare frost, og bare det at blive udsat for temperaturer under 13° flere dage i træk kan få planterne til at gå i blomst frem for at udvikle tykke stilke. Derfor kan de sjældent blive overladt til sig selv på friland før engang sidst i maj, så de kræver en vis pasning i et par måneder. Temperaturen holdes på omkring 17° og planterne må på intet tidspunkt mangle vand – så tror de igen at “enden er nær” og de kan finde på at gå i blomst. Bladselleri er oplagt at forkultivere i roottrainers hvor planterne får mulighed for at udvikle lange kraftige rødder. Da planterne som sagt ikke skal udplantes på det blivende sted før sidst i maj vil man allerede  inden have kunnet høste spinat, salat eller sågar nye kartofler på arealet.

Porrer derimod kan man normal skaffe som udplantningsplanter i maj. Det er dog sjældent at sortsnavnet oplyses, og det er heller ikke altid at det fremgår lige tydeligt om der er tale om sommer- eller vinterporrer. Hvilket er en væsentlig oplysning: vinterporrer kan klare at stå i frost og sne hele vinteren og stadig være friske – sommerporrer kan ikke. Hvis man derfor vil have styr på hvilke sorter man dyrker kan man forkultivere dem selv fra marts. Vinterporrer, som man måske først vil udplante så sent som i juli efter fx kartofler, kan man vente med at så til engang i april. Uanset sorten tåler småplanterne slet ikke frost, som får dem til at tro at det allerede har været vinter, hvorfor de giver sig til at blomstre som porrer altid gør andet år af deres liv.

Her er det nemmest at forkultivere porrer i kasser, da rødderne let kan hives fra hinanden når de skal udplantes. Der skal ikke sås for tæt – en almindelig flamingokasse på ca 25×25 cm er passende til omkring 100 frø. Vil man have porrer med lange hvide skafter gælder det nemlig om at have kraftige udplantningsplanter der er ca 25 cm lange. Når porrerne så skal i jorden laver man et 20 dybt hul med en pind, propper porren i hullet og vander. Så stikker der en 5 cm lille grøn top op, resten bliver hvidt – og man slipper for at skulle hyppe.