Jule-blomkål i forårsgave

Hvad der skulle have været sidste års sidste skal vist i stedet være dette års første. Blomkålen Triomphant F1 skulle ved såning i maj-juni kunne give høstklare hoveder i december-januar. Den kaldes også “the christmas cauliflower”, men blomkålsjulen varer åbenbart rigtig længe.

Der blev sået sidst i maj og udplantet engang i juli, men da vi nåede juleaften var der ikke antydning af hoveddannelse. Det skete først i løbet af februar, men da nogle af hovederne senere nåede tennisboldstørrelse, blev de ramt af frosten og rådnede op. Sorten skulle kunne tåle ned til -10°, men trods lidt overdækning var det alligevel mere end hvad hovederne kunne holde til.

3 stykker blev nærmest som en eftertanke først udplantet på lidt ledig plads i et andet bed i starten af august. De fik ikke nær den samme omsorg i frostperioderne, da jeg ikke forventede noget af dem. Og det er disse som nu stikker hovederne frem. De er ganske vist ved at blive lidt løse i koderne her i varmen, og ender måske heller ikke med at blive så voldsomt store – men midt i april skal man ikke klage over størrelsen på sine blomkål. Mine egentlige vinterblomkål, Winter Aalsmeer, som blev sået og udplantet næsten samtidig, er endnu ikke begyndt at danne spæde hoveder. De plejer at give høst først i maj, så den sene julegave er ganske velkommen.

Skrevet af Peter Norris, den 17. april 2018

LANGE, LIGE, GLATTE persillerødder

I år har jeg besluttet at jeg VIL kunne høste lange, lige, glatte supermarkedslækre persillerødder – istedet for de forkrøblede blæksprutteagtige tingester jeg plejer at få ud af det. Det kræver dog ganske megen omtanke og omhu🤓

Første skridt har været at få fat i den rigtige sort: Lange Oberlaar, som har ry for at være mindre tilbøjelig til at forgrene sig. Frøene har så været lagt i vand natten over for at forkorte spiretiden, som ellers kan være op til 4 uger.

Persillerodsbedet har været nøje udvalgt: det er nemlig vigtigt at der ikke året inden har været dyrket kål, som medvirker til at opformere nematoder – hvilket kan give grenede persillerødder (og fx også gulerødder). Bedet har så været plastoverdækket den sidste uges tid for at hæve jordtemperaturen til den optimale for persillerodsfrø, ca 18-22°.

Igår er bedet i al omstændelighed (og det gode vejr) blevet gjort klar til såning. I 3 rækker på tværs af bedet (som kommer til at ligge indimellem rækker med ærter, som sås i maj) er der stukket 20cm dybe huller med plantepinden, med en afstand på 10cm i rækkerne. Så er planteafstanden mere eller mindre på plads fra starten😉.

Herefter er hullerne blevet fyldt med den fineste kompost fra sidste års tomatspande, således at de sarte persillerodsrødder ikke møder en eneste sten på deres vej nedad. I det mindste ikke de første 20 cm.

Idag er der så blevet sået. 5-6 frø pr hul (spireprocenten er ofte lidt lav), hvor den bedste spire vil blive udvalgt mens de evt andre fjernes – med en neglesaks! Udtynder man ved at hive planterne op kan det få den tilbageblevne til at forgrene sig. Til sidst er der drysset en smule grus over så det er nemt at få øje på præcis hvor der er sået.

Og ja, idag er ovenikøbet en “roddag” ifølge Maria Thuns såkalender, så der er netop planlagt at såningen skulle ske idag – sådan for at være på den sikre side😉

Vinderen af savoy-kål konkurrence er kåret!

Vinderen er kåret!😉

Der er nu slet ingen tvivl om at min fremtidige vinterhårdføre savoy bliver denne Tundra F1.

Sået 1. maj, udplantet på friland midt i juni – og nu lige så sund og pletfri som den var i december.

Kunne sikkert have stået lige så godt en måneds tid endnu, men jeg var sulten efter savoy😋

Skrevet af Peter Norris, den 6. april 2018

Tidlige kartofler lægges

Ud over at høste den sidste savoy er de tidligste kartofler af sorten Solist endelig blevet lagt idag. Lidt senere end normalt (først nu er der udsigt til at jorden holder en gennemsnitstemperatur på mindst 8°), men det er jo ikke så ualmindeligt. Det ualmindelige er derimod HVORDAN de er blevet lagt – for mig i hvert fald.

For nogle år siden var der en del medlemmer af Praktisk Økologi der forsøgte med at lægge kartoflerne i uld, hvilket for de flestes vedkommende resulterede i højere udbytter end normalt. Jeg kom aldrig med på vognen, mest fordi jeg ikke havde ret meget uld i mit umiddelbare netværk – men det har jeg nu.

Derfor består det meget nøje tilrettelagte forsøg i, at solisterne lægges forskelligt i bedets 3 rækker. I den ene række er der blot drysset lidt hønsemøg i renden som jeg plejer. I næste række er der både hønsemøg og uld, og i den sidste række lægges knolden blot ovenpå en uldtot uden møg. Herefter skal der sammenlignes fremspiring, toppens vækst, samt sundhed og udbytte fra de 3 rækker. Det betyder bl.a., at jeg både skal huske at veje, samt plukke samtidig fra de 3 rækker så der ikke er forskel på hvor længe de har haft til at vokse – og heri ligger jo forsøgets største potentielle fejlkilde😉

Skrevet af Peter Norris, den 6.4.2018

Rødbeder som sidegevinst

Rødbeder dyrkes helst som en slags “sidegevinst” – hvilket vil sige at der ikke afsættes særskilt dyrkningsplads til dem, men at de dyrkes puttet ind mellem andre afgrøder, hvor der ikke er så meget andet der kan trives. Det har vist sig fx at fungere ganske fint når rødbederne sættes i mellemrækkerne, hvor der senere skal udplantes majs eller høje ærter – eller sat midt i et bed i april hvor de kommer til at vokse under stangbønner som udplantes sidst i maj. Væksten af de foretrukne aflange sorter foregår måske noget langsommere i sådan en skyggetilværelse, men så meget haster det heller ikke med at spise syltede rødbeder i sommermånederne.

En lidt tidlig høst vil vi dog alligevel have, hvor der dyrkes en mindre portion af en rund sort der bedre kan tåle forårets lave temperaturer. Sidste år forsøgte jeg at udplante dem under plast i april, hvor der i maj blev plantet broccolini i hovedrækkerne. Det fungerede knap så godt: i starten var det som om de større rødbedeblade holdt de små broccoliniplanter nede, og senere var magtforholdet næsten omvendt – rødbederne var længere end forventet om at nå en respektabel størrelse.

I år skal der derfor forsøges en ny kombination: rødbederne er sået sidst i februar i pluggbox og udplantes nu mellem de overvintrende løg. Løgtoppene begynder nu at vokse, og bliver næppe generet af de bette beder – som omvendt nok heller ikke bliver særlig undertrykt af løgene. Løgene høstes fra starten af juni, rødbederne formodentlig ikke så længe efter – og da der efter løgene skal udplantes stangbønner i begge sider af bedet, vil rødbederne også blot kunne vokse videre hvis de har brug for det.

Skrevet af Peter Norris, den 5.4.2018

Store udplantningsdag

Spidskål Hispi i bænk.

Solen skinner af forår, frosten er på retur, og jeg kan ikke holde fingrene fra jorden længere – så dagen idag er blevet døbt Store Udplantningsdag. Både broccoli, spidskål og blomkål har stået i deres små potter i drivhuset siden november, og trods en omplantning til noget større midt på vinteren var rødderne ved at mangle plads. Da jordtemperatur samtidig her til morgen var +2° (med pil opad) i både mistbænk og tunnelbed, var der ingen grund til udsætte udflytningen længere.

Spidskålen blev udplantet både i mistbænk og sammen med nogle blomkål i tunnelbed. Det sjove bliver så at se om der er forskel på udviklingen, idet jeg gætter på at jordtemperaturen i tunnelbedet på 240×120 kan holde sig oppe bedre end den kan i en mistbænk på knap 1 m2 på grund af det større areal (og måske også rumfang).

I mistbænken var der i forvejen 9 spidskål som var sået i august og udplantet i oktober, i modsætning til de 4 som blev plantet i mellemrummene som er sået i september. Der er ikke den store forskel i størrelsen på dem, så jeg satser på at “de gamle” ikke kvæler “de nye”. Tidligere år har jeg kunnet udplante ialt 13 spidskål i mistbænken samtidig i marts, og alle har haft plads nok med kun 35-40cm imellem.

Skrevet af Peter Norris, den 20.3.2018

Blomkål til højre og spidskål til venstre

SÅPLAN FOR BLOMKÅL 2018

Igen i år vil jeg forsøge at optimere blomkålsproduktionen – ikke for at kunne høste så mange som muligt, men for at kunne høste over så lang en periode som muligt. Jeg har engang stået med 10 høstklare hoveder på en gang, som alle skulle spises i løbet af en uges tid inden de sidste sprang ud i fuld flor – og det gider vi ikke igen! Vores erfaring er nemlig at blomkål taber en del kvalitet ved nedfrysning (i modsætning til fx broccoli), så de skal helst spises rimelig friskhøstet.

Derfor skal det være små hold med 4-6 stykker ad gangen (“lidt, men tit”) fordelt på forskellige sorter hvor nogle er overvintrende, andre til midt på sæsonen, og atter andre sentudplantet ofte som anden afgrøde. Samtidig kan der af hensyn til et fornuftigt sædskifte ikke plantes kål over hele køkkenhaven, så nogle steder udplantes blomkål efter at de tidligste kål er høstet. Noget af et puslespil, hvor bl.a. vejret kan gøre at brikkerne pludselig slet ikke passer sammen. Men baseret på erfaringerne de senere år er den foreløbige plan sådan her:

Marts: Normalt ville der skulle sås det tidligste hold først i marts (Mayflower, Orkney eller Amazing) til udplantning under fiberdug/plast i april – høst i juni/juli. I år har jeg dog for mange som har overlevet vinteren, så dette hold springes over for ikke at få for meget på en gang (der er jo så meget andet at spise i juni).

April: midt i april sås sorten Amazing, som i juni skal fylde resten af et bed, hvor der i marts er udplantet overvintrende blomkål og spidskål, som har stået i små potter i drivhuset. Hvis det går som planlagt vil nogle af planterne kunne erstatte de første spidskål som høstes, resten kommer hvor der har været dyrket tidlig salat. En fordel ved Amazing er at de kan plantes så tæt som 35×35 og stadig give pæne hoveder. Høst i løbet af august.

Maj: først i maj sås nogle Amazing igen samtidig med et hold rødkål. Disse udplantes i juni efter tidlige kartofler, og høstes september/oktober.

Maj: sidst i maj sås efterårssorten Autumn Giant. Udplantes i juli hvor der er plads efter de tidligste kål samt efter kartofler. Høst oktober. Samtidig gives der en sidste chance for sorten Triomphant (“Christmas Cauliflower”), som skulle kunne høstes i december/januar, men som i år endnu kun har givet et mindre hovede i februar.
Endelig skal der i år prøves Chinese Sweet Sprouting Cauliflower, som dyrkes for de lækre sideskud på samme måde som aspargesbroccoli. Skal udplantes i juni/juli efter høst af de tidligste ærter.

Juni: midt i juni sås sidste hold Autumn Giant, udplantes august efter rydning af de ældste jordbær. Høst november/december.

Juni: sidst i juni sås den overvintrende sort Winter Aalsmeer. De udplantes efter ærter i i august og står hele vinteren som relativt store planter, som begynder at udvikle hoveder i april/maj.

September: i starten af september sås sorten Orkney sammen med de øvrige overvintrende kål (broccoli og spidskål). Planterne står i små potter i drivhuset dækket med fiberdug i tilfælde af meget frost, og udplantes når jordtemperaturen er passende i marts. Høst i juni/juli.

Holder planen (hvad dyrkningsplaner sjældent gør) vil der med andre ord (måske) kunne høstes blomkål kontinuerligt over en periode på 9-10 måneder – og endnu længere hvis mine nuværende “Christmas Cauliflower” pludselig finder på at fejre jul her i marts🎅🏻😁.

Skrevet af Peter Norris, 3. marts 2018

Savoy-kål konkurrence

I de senere år har jeg afprøvet 8 forskellige sorter af “vinterhårdføre” savoykål, for at finde ud af, hvilke sorter som klarer udfordringerne bedst udplantet med en afstand på 50×50 som anden afgrøde engang i juni.

Forskellene har været store, hvor nogle sorter godt nok kan have en fin smag, men en dårlig overlevelsesstatistik (25%) og alt for små hoveder. Pudsigt nok har der i år været stor forskel på, hvor slemt de har været angrebet af de små havesnegle – selv i samme bed. De to sorter på billedet har omvendt skilt sig ud til den positive side, Spinel (th) og Tundra (tv).

Spinel klarer sig stort set alle gennem vinteren med kun få frostskadede yderblade, men størrelsen varierer en del. Nogle er pænt store på et kilo eller mere, mens ca. halvdelen er ret små. Smagen en karakteristisk savoy, men strukturen er lidt grovere end hvad jeg foretrækker til frisk brug i fx en coleslaw.

Vinderen har dog været Tundra. Alle overlever, godt størrelse og samtidig er den mild og delikat næsten som en sommerkål. Hidtil har den dog kun været prøvet i midterrækken, hvor den har kunnet skubbe de øvrige 2 sorter ud over bedkanten – så i år får 9 styks Tundra lov til at besætte et bed på 120×120, og så må de slås indbyrdes😉

Skrevet af Peter Norris, den 17. februar 2018

Såning af årets løg

I år vil jeg for sjovs skyld følge Maria Thuns såkalender – især hvad angår de afgrøder som spinat, gulerødder og persillerod, hvor spiringen på friland indimellem er deprimerende ringe.

Når det kommer til de øvrige afgrøder vil det mere afhænge af om vejret og tiden passer, men de ting som forspires indendørs kan jeg lige så godt så som Maria synes.

Og idag er roddag, som dermed er en passende dag til at så årets løg. 4-6 frø pr celle, hvor cellerne efter et par måneders pasning ender med at blive udplantet engang i april – på en endnu roddag (måske)

Skrevet af Peter Norris, den 2. februar 2018

For tidligt spirede gulerødder

Meget mod min vilje viser det sig idag, at de gulerødder som blev sået i mistbænk i november, nu er spiret som følge af det lune decembervejr. Og det var jo ikke meningen.

De blev sået da jordtemperaturen dykkede ned under 5°, hvor tanken var at de først skulle komme frem i det tidlige forår.

Hård frost på det nuværende udviklingstrin kan betyde at planterne til foråret forledes til at tro at de er i gang med deres 2. år, hvorfor de går i blomst i stedet for at lave gulerødder.

Det skete også i 2017, hvor en trediedel af gulerødderne frembød nogle enorme blomsterskærme til glæde for masser af svirrefluer og andre nektarinteresserede insekter. Og det skete selv om jeg i frostperioderne havde dækket bedet med fiberdug.

Muligvis var gulerodshøsten blev en endnu større katastrofe hvis der slet ikke var blevet dækket, så der er ikke andet at gøre end at forsøge igen – dennegang med 2 lag!

Skrevet af Peter Norris, den 6. januar 2018