Spinat spirer

Først i december blev der sået 4 rækker spinat i halvdelen af et ledigt bed under plast – og så havde jeg bare ikke flere spinatfrø. Ved juletid var der endnu ingen spirer at se, og siden har jeg stort set glemt bedet. På et eller andet tidspunkt i løbet af den sidste måned er de alligevel dukket op, og spiringen viser sig at være bedre end man ofte kan opleve med spinat. Sorten var Monnopa.

Siden er der kommet nye frø hjem, så der er blevet sået 5 rækker med sorten Helios. Denne sort har jeg ikke prøvet før, men på posen anføres det at den kan sås fra februar, mens der med de øvrige spinatsorter, som nu er på lager, anbefales at så fra marts. Det er ikke sikkert det gør den store forskel, men man ved jo aldrig😉 – så det var Helios som skulle i jorden idag. Solen skinnede lystigt og jordtemperaturen var oppe på 0, så det var en perfekt dag at så.

Om et par uger bliver der yderligere et ledigt bed, og her er planen (så snart jeg har frostfri jord under plasten) at så 4 forskellige sorter og se hvad der klarer sig bedst. Samtidig vil jeg så et enkelt hold inde i en pluggbox – og hvis der ikke er den store forskel i tidlighed kunne det være man skulle droppe forkultivering af spinat til den tidlige forårshøst.

Skrevet af: Peter Norris, den 29. januar 2019

Tidlige blomkål

Helt nye blomkål allerede fra først i maj er en delikatesse, som dog er noget længe undervejs .

Man sår i juni, udplanter i august, og herefter er der udsigt til endnu 8-9 måneders tålmodig pasning.

Hvis man ellers har beskyttet planterne fornuftigt med net mod diverse skadedyr, er det om vinteren den største fare kan lure.

Mere eller mindre almindelig frost kan planterne sagtens klare, men flere dages hårdere barfrost (over 10-12°) kan tage livet af dem.

Blomkålsplanternes akilleshæl er punktet øverst på stokken, lige under bladdannelsen. Her har der hvert år været enkelte planter hvor stokken på dette sted bliver blød og rådner, således at den stadig friske top pludselig hænger nedad og til sidst også går til.

Jo højere stokkene er, jo mere udsatte synes de at være. Derfor skal blomkålene ikke sås for tidligt, og der skal slet ikke tilføres nogen form for gødning ved udplantningen – det venter man til foråret med at give de overlevende. Og endelig kan man, som jeg har gjort idag, isolere mod frosten ved at pakke en masse tørre blade op omkring stokken. Metoden er ikke 100% sikker, for der ryger alligevel altid et par planter – men uden isoleringen har jeg tidligere oplevet at miste samtlige planter til frosten.

Skrevet af: Peter Norris, den 12. december 2018

Efterårssåede ærter

Denne gang skal der prøves noget nyt for at få de tidlige ærter.

Normalt sås der direkte i mistbænken i november, hvor frøene kan være ret længe om at spire, men hvis det lykkes er der friske ærter at høste fra først i juni.

De sidste par år er det dog ikke lykkedes så voldsomt godt. Spireprocenten har ikke været imponerende, bl.a. muligvis fordi spiretiden på grund af vejret har været for lang så frøene er rådnet i stedet for. Og hvis de endelig er spiret har de helt spæde spirer (eller også frøene) været lækkerbidskener for vintersultne mus.

Derfor skal såningen i år foregå under mere kontrollerede og beskyttede forhold: der sås i drivhuset i roottrainers, og plastlåget lægges over så eventuelle mus ikke kan komme til.

Når småplanterne engang har fået en vis størrelse (omkring 10 cm) med et fornuftigt rodnet, kan de så afhængig af vejret udplantes i mistbænken i februar/marts.

Så små ærteplanter kan sagtens klare frost lidt beskyttet med fiberdug, hvorimod større planter nemmere går til hvis de rammes af alt for mange minusgrader i det tidlige forår.

Skrevet af Peter Norris, den 18. november 2018

 

Salat, tomater og frost

Efterhånden kan man åbenbart hverken stole på banker eller på vejrudsigter.

Både DMI og Yr havde “lovet” at den lokale nattemperatur ikke ville komme under 3-4°, hvorefter man står op klokken 06 til -1,7° i 2 meters højde.

Salatplanterne i mistbænken havde jeg jo ikke beskyttet, så de var selvfølgelig stivfrossen.

Normalt plejer forholdsvis voksne salathoveder ikke at kunne klare ret meget frost (jeg er ikke helt klar over hvor grænsen går), men jeg forsøgte med en redningsmetode, som ofte plejer at virke på fx kartoffeltoppe, som får nattefrost om foråret: planterne blev overbruset med en kande koldt vand fra vandtønden.

Hvorom alting er, kan det her nogle timer senere konstateres, at salaterne tilsyneladende ikke har taget skade.

De sidste frilandstomater var derimod hinsides enhver redningaktion. Bladene var desværre dybt skadede.

På den anden side har jeg aldrig undersøgt hvad selve frugterne kan klare. Der er en del tilbage som er begyndt så småt at skifte farve – de skal nu plukkes og bredes ud på et bord, og så vil det vise sig hvor mange der ender med at være brugbare på den ene eller anden måde.

Skrevet af Peter Norris, den 4. november 2018

Sæsonens sidste salat

Sæsonens sidste salater overlevede efterårets første nattefrost, godt hjulpet af et par lag fiberdug.

Hvis vejret arter sig nogenlunde normalt (og jeg husker fiberdugen igen hvis det skulle blive nødvendigt), skulle mistbænkens 23 planter gerne afslutte med at give en smule salat på julebordet.

Fra nu af er dagslængden så kort at væksten er minimal, så der skal ikke længere vandes.

Bladene skal helst holdes tørre for at forhindre råd, hvorfor vinduerne skal lægges over for at beskytte mod regn, men samtidig være lidt åbne for at give udluftning.

Sorten er Winter Gem, som jeg har de bedste erfaringer med at så i august med henblik på at skulle holde til jul.

Skrevet af Peter Norris, den 30. oktober 2018

Persillerod i “skønne” former

Forsøget på endelig at kunne lave lange lige supermarkedslækre persillerødder har idag vist sig at være faldet sådan lidt la la ud.

Jeg havde ellers gjort alt hvad der var menneskeligt muligt for skønheden. Valgt en sort som var mindst tilbøjelig til at forgrene sig, valgt et bed hvor der aldrig tidligere havde været dyrket kål (for at undgå at der var blevet opformeret nematoder), samt lagt plast over bedet for at opnå den optimale spiretemperatur. Herefter blev der lavet huller med en plantepind med 10 cm afstand, som blev fyldt med finsigtet (og endelig velomsat!) kompost således at rødderne ikke skulle møde den mindste modstand på vej nedad. Der blev sået 4-5 frø pr hul, og senere udtyndet til en enkelt plante (ved at knibe frem for at trække de overflødige planter op). Og ovenikøbet blev der sået på en roddag.

Og dette er resultatet af alle anstrengelserne. Der er ganske vist enkelte som ville kunne klare supermarkedets skønhedskontrol, men langt de fleste har delt sig i adskillige rødder, og ligner mest en mellemting mellem en forkrøblet blæksprutte og en udtrukket kindtand. Så alt tyder på at jeg bare må vænne mig til at sådan bliver de – og næste år vil jeg overhovedet ikke gøre andet end bare smide frøene i jorden😉

Skrevet af Peter Norris, den 17. oktober 2018

Efterår i tomatbedet

Af Peter Norris, den 24. september 2018

Klatrende courgette klatrer ikke kun!

Courgetten Shooting Star skulle være den første klatrende gule courgette, og blev anskaffet fordi den måtte være perfekt til et lille courgettebed hvor der var mere plads i højden end der var i bredden. “Højde 120 cm” stod der i beskrivelsen, så den måtte passe som fod i hose til mit 1m høje hegn som den kunne sende sin ranke opad og derefter stille og roligt lade sig falde ned på den anden side. På samme måde som den grønne Black Forest, som jeg tidligere havde dyrket.

Nogle sortsbeskrivelser kan være præget af en smule overdrivelse fra frøproducentens side, men ikke her. Shooting Star er skudt hurtigt op ad hegnet på den ene siden, ned langs den anden side, og er fortsat videre ud i køkkenhaven mod fjerne horisonter. Og den har ikke blot én ranke, men fem som breder sig i alle mulige retninger??. Og projektet med at reducere courgetteproduktionen en smule er slået totalt fejl – foreløbig har denne ene plante begavet os med 80-90 stykker, mens de to klatrende Black Forest har produceret 15-20 hver. Næste år må vi begrænse os lidt.

Skrevet af Peter Norris, den 8. august 2018

Kartofler i fåreuld

Beklager det knap så dekorative billede, men dette er kartoffelsorten Alouette.

Den dyrkes for første gang i år som afløseren for Raja, idet den skulle være ret så skimmelresistent og er beregnet til at bliver høstet sidst i august.

De blev lagt 18. april og har været vandet løbende her i tørken – og nu ser planterne ud som på billedet, mens mine Ditta og Allianz stadig er pænt grønne.

Jeg kan ikke forestille mig at der er gået kartoffelskimmel i dem, og det kan da umuligt være fordi de er blevet lagt i fåreuld (!?).

Knoldene under har dog en pæn normal størrelse, så mit foreløbig ukvalificerede gæt er, at planterne ganske simpelt er ved at færdige på grund af en forceret udvikling de sidste 2 ualmindelig hede og tørre måneder.

Skrevet af Peter Norris den 4. juli 2018

Skalotteløg fra frø

Jeg har efterhånden i mange år dyrket løg fra frø – herunder også skalotteløg, hvor man kan få en del forskellige sorter. De frøsåede giver dog kun et enkelt lille løg, i modsætning til når man dyrker skalotter fra sætteløg, som resulterer i en 5-6 små løg.

Længe har jeg gået og spekuleret på hvad der mon ville komme ud af det, hvis man satte de skalotter som året inden var dyrket fra frø. Ville de opføre sig lige som sætteskalotter og dele sig, ville de blot gå i blomst som almindelige løg, eller………

Og nu behøver jeg ikke spekulere mere over det. De deler sig.

Skrevet af Peter Norris, den 17. juni 2018.