Forspiring

Forspiring – hvorfor og hvordan!

» Se video om forspiring – KLIK HER

Når frø sås i små potter eller bakker, hvor de spirer og vokser til en passende størrelse, hvorefter de udplantes på voksestedet, kalder man det forspiring.

Hvis man sår på friland, risikerer man, at fugle og andre dyr tager frøene, eller at temperatur eller vandingsforhold gør, at spiringen ikke lykkes. Når man sår i små potter og sørger for lys, tilpas varme og jordfugtighed, spirer frøene ensartet. Det, at potterne kan flyttes, gør det nemmere at skabe optimalt miljø.

Flere grøntsager, f.eks. tomat, chili, peber, aubergine, løg, porrer og ærter kan sås indendørs allerede i februar. Hvis man har en udestue eller et opvarmet drivhus, kan man starte endnu tidligere. For så har man mulighed for at sætte planterne ud, inden faren for nattefrost er overstået. Det betyder, at der er modne grøntsager tidligt på året – og en lang sæson i udsigt.

LED vækstlys

Hvis man forspirer om vinteren og det tidlige forår, er det nødvendigt med kunstigt lys. Ganske vist kan man få frø til at spire i vindueskarmen i et varmt rum, men planterne bliver ranglede og svage på grund af manglende lys. Ved brug af LED-armaturer er udgiften til strøm meget beskeden. Man kan belyse 60 x 30 cm i 16 timer hver dag for kun 10 kr. pr. måned. Så udgiften er til at overskue.

Vækstlyset er LED-dioder –  røde og blå, som er specielt designet til at fremavle de mest almindelige krydderurter og grøntsager. LED-lamperne fås som armaturer, der nemt kan hænges op i loftet eller sættes i et bordstativ.

Varmemåtter

Tomatplanter og de fleste almindelige grøntsager og krydderurter trives bedst ved cirka 15-18 grader. Hvis der konstant er varmere, bliver planterne svage, fordi de gror for hurtigt. Det bedste resultat opnås, hvis der er lidt varmere nogle timer om dagen (20-22 grader) og koldere om natten (10-12 grader).

Chili, peber, agurk, aubergine, basilikum og mange sommerplanter vil gerne have det lidt varmere – også om natten.

Har du et uopvarmet rum – eller et rum med begrænset varme, er det optimalt. For her kan du tilføre en smule ekstra varme med en varmemåtte under planterne. Du kan sætte et døgnur til, så der kun varmes nogle timer midt på dagen. På den måde kan planterne få noget i nærheden af det udendørs liv, som de er beregnet til.

Men husk: Indtil frøene er spiret, må der gerne være stuetemperatur – eller måske endda lidt varmere. Men FLYT PLANTERNE til et koldere rum – eller SKRU NED for varmen omgående, efter planterne er tittet frem, når det drejer sig om tomater og grøntsager, som normalt gror på friland.

» LED-lys, varmemåtter, plantebakker og andet udstyr til forspiring. KLIK her!

» Leder du efter gode steder at købe frø? Så SE her!

Hvornår kan man forspire?

» Klik her og se, hvornår de forskellige grøntsager kan forspires.

 

Forspiring i en GrowCamp – høst flere gange

Når faren for nattefrost er overstået, kan man forspire sine planter udendørs på ”øverste etage” i GrowCampen eller i drivhuset.

Så har man konstant nye små planter parat, så snart der er ledig plads i højbedene. Mange sår salat og ærter med 14 dages mellemrum til helt hen i august. Når man forspirer og udnytter pladsen optimalt, er det muligt at få næsten dobbelt så mange hold grøntsager hver sæson.

plantebakke-planttray-growcamp

Sådan gør man:

Enkelt-frø-såning

Ved enkelt-frø-såning sår man et eller to frø pr. potte. De billige frø sår man to af pr. potte. Den svageste plante fjernes, hvis begge frø spirer. Ved dyre frø sår man kun ét frø pr. potte. Så må man affinde sig med, at nogle potter forbliver tomme, fordi frøet ikke spirer.

Bredsåning i potte eller bakke

Ved bredsåning menes, at der sås mange frø pr. potte eller bakke, og at planterne ikke tyndes ikke ud. Når man planter ud i GrowCampen, kan man forsigtigt løsne pottes indhold og evt. trække rødderne lidt fra hinanden, så det snarere bliver en række af planter end en firkantet klump, man sætter i jorden. Det gør, at planterne får lidt bedre plads og mere lys på voksestedet og dermed bedre mulighed for at udvikle sig.

» Køb forspiringspotter og pluggboxe her!

» Køb Rootrainere her!

» Køb plantebakker her!

Jord

De fleste køber så- og priklejord i stedet for at bruge egen jord fra haven. Jorden skal være fri for sygdomme og uden gødning, ellers får man ikke sunde og kraftige planter. Det er og vigtigt, at jorden er løs og fri for sten.

Såning

Frøene sås i den dybde, der angives på frøposerne. Jorden skal være fugtig, men aldrig våd. Potterne eller bakken dækkes med låg eller plastfilm, som holder på fugtigheden under spiring. Frøene tåler ikke udtørring. Sørg for at potterne ikke står i direkte sol, som kan få temperaturen til at stige voldsomt under plasten. Så snart planterne titter frem, skal overdækningen fjernes.

Temperatur

Løg, salat, dild, persille, spinat, ærter, hestebønner, kål og rødbede spirer bedst ved temperaturer fra 15 – 20 grader.
Majs, tomater, bønner, chili, peber, aubergine, melon, græskar og squash vil gerne have temperaturer fra 22 – 30 grader.

Gødning

Start med at gøde vandet så snart, der er kommet flere sæt blade udover kimbladene. Start med en svag opløsning og forøg gradvist til den opløsning, der angives på emballagen. Ærter og bønner producerer selv kvælstof og skal derfor ikke have gødning.

Forhold mellem lys, varme, gødning og vand

Forholdet mellem temperatur, lys, vand og gødning er afgørende for spiring og vækst. Høj temperatur og meget lys kræver meget vand og gødning. Lav temperatur kræver mindre lys, vand og gødning. Ved sparsomt lys skal temperaturen være lav, ellers får man ranglede og svage planter.

 

DSC_0121_stor

Få succes med at dyrke hvidløg

Hvidløg_garlic_Growcamp

Hvidløg er ikke bare fantastiske i haven – de er også skønne at bruge i køkkenet.

Selv hvis du ikke er den helt store hvidløgsspiser, kan et enkelt fed eller to i en gryderet eller suppe give en fantastisk lækker smag, som på ingen måde minder om den kraftige smag (og lugt), som mange ellers forbinder med hvidløget. Du kan også skære et helt hvidløg over på tværs, pensle det med olie og bage det i ovnen. Det gør hvidløget blødt og sødt og er en helt perfekt partner til f.eks en god bøf.

At man så bruger sine egne, hjemmedyrkede hvidløg giver lige det hele et ekstra skær af luksus. Samtidig har man så også mulighed for at bruge de lækre grønne toppe, som man kan snitte og bruge enten i maden eller i salaterne, ligesom hjemmedyrkning giver mulighed for at eksperimentere med sorterne og få hvidløg med både forskellig størrelse, farve og smag.

Hvornår skal hvidløg sættes?

Hvidløg har brug for et stort rodnet for at udvikle sig ordentligt og derfor skal de sættes allerede i efteråret. Man kan sagtens eksperimentere med, hvornår på efteråret man sætter sine hvidløg, men en god tommelfingerregel er at sætte dem i oktober. Så går det sjældent helt galt.

Igennem vinteren skaber hvidløget sit store rodnet. Det skal det helst have fred og ro til og derfor er det allerbedst, hvis man får dem sat sådan, at de ikke når at sende grønne toppe i vejret før på den anden side af vinteren. Men det er næsten umuligt at time, og der sker nu heller ikke det helt store ved, at de når at blive grønne inden jul. Som regel forsvinder toppene igen, hvis vinteren bliver hård, mens løget ikke tager skade.

Sådan sætter du hvidløgene

Hvidløgene skal sættes i jorden med ca. 10 cm mellem hvert løg og 20-30 cm mellem rækkerne. Hvert fed stikkes omkring 5 cm ned i jorden med spidsen af feddet pegende opad og den lidt flade ende pegende nedad.
Man kan godt bruge de almindelige hvidløg, man køber i supermarkedet og få fine hvidløg ud af dem, men da de ofte er dyrket i Kina eller andre eksotiske lande med helt andre vejrforhold, end vi har her, så vil det være svært at få store løg ud af det. Køber du i stedet  hvidløg, der er udviklet og tilpasset til det danske klima, får du som regel mere succes. Disse kan du finde på de fleste plateskoler eller i de forskellige webshops, der sælger frø.

Mange fordele ved at dyrke hvidløg

Udover at være god i maden har hvidløg også andre fordele. Det er for det første en robust plante, der som oftest kan dyrkes med rimeligt held. Derudover er den god til at jage forskellige former for skadedyr væk, f.eks skulle mosegrise kunne holdes af vejen, hvis man stikker hvidløg ned i huller rundt omkring i haven – eller hvis du planter dine hvidløg lidt spredt imellem de andre ting, fremfor i en samlet gruppe. Endelig er det skønt, når vinteren går på hæld, at kunne gå ud og plukke de første, friske hvidløgstoppe, som smager skønt i en salat. Bare husk, at når du klipper toppen, bliver selve løget højst sandsynligt ikke til noget (kommer lidt an på, hvornår du klipper), så hér er der virkelig tale om at begrænse sig selv. Du kan også vælge at sætte hvidløgs-feddene tættere. Så kan du roligt trække hele planter op tidligt på året og bruge dem som forårsløg – og stadig få masser af dejlige, færdigudviklede hvidløg senere på året.

Dyrk hvidløg i et højbed

Da hvidløg er så robost en plante, som den er, behøver den ikke være under overdækning i løbet af vinteren, men den har det rigtig god i et højbed. Dels fordi jorden i et højbed ofte er løsere i strukturen end i et klassisk bed og rodnettet derfor har de bedste muligheder for at udvikle sig. Dels fordi det er nemmere at gøde og vande i tilpasse mængder, når der er tale om et afgrænset areal.

Hvis du sætter dine hvidløg i et bed med overdækning, kan du vente med at sætte dem til sidst på efteråret – og hvis du så sår persille og purløg imellem hvidløgene, vil du kunne nyde godt af både krydderurterne og hvidløgstoppene allerede fra marts måned.

Se GrowCamps udvalg af bede HER!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havearbejde i køkkenhaven i marts

Solen begynder at få lidt magt i marts, men normalt er jorden stadig for kold til at man kan så ret mange ting direkte. Er jordtemperaturen kommet op over 5° kan man dog så radiser, da frøene godt kan tåle at ligge lidt i dvale i en kold jord for så at sætte gang i spiringen når temperaturen stiger. Indendørs kan man så nye hold af spinat og salat til senere udplantning, og har man besluttet at lave sine egne tomatplanter skal de traditionelt sås omkring midten af måneden for at have veludviklede planter til at sætte i drivhus i starten af maj.

Vil man have en tidlig høst af friske ærter kan man forkultivere et hold i første halvdel af marts. De første ærter sår man normalt på friland i starten af april, men fremspiringen kan være noget usikker hvis det pludselig sætter ind med al for meget aprilagtig frost og kulde. De små spirer skal også beskyttes mod fx duer, som fuldstændig kan rasere et nyspiret ærtebed en tidlig morgen. Ved at forkultivere ærterne får man flere ugers tidligere høst, en sikker spiring og ingen uoverensstemmelser med duerne – ærterne udplantes først når de har en størrelse som ikke længere er interessante som dueføde.

Man sår ærterne i roottrainers, med 2 frø pr rum. Når de første slyngtråde begynder at vise sig efter nogle uger er det tid til udplantning inden ærteplanterne vikler sig alt for meget ind i hinanden. Man kan med fordel udplante i dobbeltrækker på tværs af bedet med 20 cm og et ærtehegn mellem rækkerne. Roottrainer-cellerne (med 2 planter i hver) sættes i rækkerne med 10-12 cm imellem – og således passer en enkelt roottrainer fint til at kunne lave 2 dobbeltrækker. Rækkerne kan dækkes i starten med plast eller fiberdug for at give lidt beskyttelse, men planterne kan sagtens overleve en smule frost. Når roottraineren herefter er blevet ledig sår man det næste hold ærter – og på denne måde kan man fortsætte med at så og udplante hver 3. uge indtil starten af juli og dermed løbende kunne hente friske ærter fra juni til oktober.

Sidst på måneden kan man forkultivere blegselleri, som sjældent kan købes som udplantningsplanter. Det er egentlig en nem afgrøde at have med at gøre blot man kan tage sig lidt kærligt at småplanterne de første par måneder. De kan slet ikke klare frost, og bare det at blive udsat for temperaturer under 13° flere dage i træk kan få planterne til at gå i blomst frem for at udvikle tykke stilke. Derfor kan de sjældent blive overladt til sig selv på friland før engang sidst i maj, så de kræver en vis pasning i et par måneder. Temperaturen holdes på omkring 17° og planterne må på intet tidspunkt mangle vand – så tror de igen at “enden er nær” og de kan finde på at gå i blomst. Bladselleri er oplagt at forkultivere i roottrainers hvor planterne får mulighed for at udvikle lange kraftige rødder. Da planterne som sagt ikke skal udplantes på det blivende sted før sidst i maj vil man allerede  inden have kunnet høste spinat, salat eller sågar nye kartofler på arealet.

Porrer derimod kan man normal skaffe som udplantningsplanter i maj. Det er dog sjældent at sortsnavnet oplyses, og det er heller ikke altid at det fremgår lige tydeligt om der er tale om sommer- eller vinterporrer. Hvilket er en væsentlig oplysning: vinterporrer kan klare at stå i frost og sne hele vinteren og stadig være friske – sommerporrer kan ikke. Hvis man derfor vil have styr på hvilke sorter man dyrker kan man forkultivere dem selv fra marts. Vinterporrer, som man måske først vil udplante så sent som i juli efter fx kartofler, kan man vente med at så til engang i april. Uanset sorten tåler småplanterne slet ikke frost, som får dem til at tro at det allerede har været vinter, hvorfor de giver sig til at blomstre som porrer altid gør andet år af deres liv.

Her er det nemmest at forkultivere porrer i kasser, da rødderne let kan hives fra hinanden når de skal udplantes. Der skal ikke sås for tæt – en almindelig flamingokasse på ca 25×25 cm er passende til omkring 100 frø. Vil man have porrer med lange hvide skafter gælder det nemlig om at have kraftige udplantningsplanter der er ca 25 cm lange. Når porrerne så skal i jorden laver man et 20 dybt hul med en pind, propper porren i hullet og vander. Så stikker der en 5 cm lille grøn top op, resten bliver hvidt – og man slipper for at skulle hyppe.

Få Peter Norris' liste med gode steder at købe frø til haven

Gode steder at købe frø

Man skal ikke mange dage forbi nytårsaften, før det så småt begynder at krible i de fleste grønne fingre. For det kan godt være, der stadig er nogle måneder til, vi for alvor kan komme i haven, men det er NU, at vi for alvor kan begynde at bestille frø hjem til den kommende sæson.

Og det er ikke et øjeblik for tidligt. Allerede nu kan du begynde at forspire chili og inden længere venter både tomater, krydderurter og alle de andre lækre ting, der kan give én en tyvstart i haven.

Peter Norris kender alt til både frø indkøb og forspiring. Han er kendt som en meget erfaren have-dyrker, og er totalt selvforsynende med grønt fra haven. Se mere om, hvordan han gør i hans kalender for selvforsynere.

Her får du Peter Norris’ egen liste over steder på nettet, hvor du kan købe både gode, spændende, sjove, nye og gammeldags frø.

Gå på opdagelse i de mange frø-butikker og nyd en lille forsmag på den havesæson, der venter forude!

Rigtig god fornøjelse!

» Mangler du udstyr til forspiring? Find det her!

 

Engelske have-webshops:

Thompson&Morgan.       http://www.tandmworldwide.com/
Dobies.    http://www.dobies.co.uk/
Mr Fothergill.   http://www.mr-fothergills.co.uk/
Plants of Distinction.   https://www.plantsofdistinction.co.uk/
Seedaholic. http://www.seedaholic.com/
D.T. Brown. http://www.dtbrownseeds.co.uk/

Svenske have-webshops:

Impecta.   https://www.impecta.se/
Lindbloms Frö.    http://ww/w.lindbloms.se
Runåbergs Fröer.    http://www.runabergsfroer.se/

Danske have-webshops:

Camilla Plum.  http://fuglebjerggaard.dk/
Bjarnes Frø og Planter.   http://www.barney.dk/
Solsikken. http://www.solsikken.dk/

Tyske have-webshops:

Bingenheimer.   https://seeds.bingenheimersaatgut.de

 

 

Havekalender for selvforsynere

Peter Norris

Peter Norris


Denne havekalender er skabt
 af Peter Norris, som har mere end 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager – også i ydersæsonen, og har derfor friske grøntsager det meste af året. Hans køkkenhave er 300 m2 og forsyner familien med stort set alt, hvad de har behov for af grønt. Og vel at mærke: Uden brug af ukrudtsmidler og kunstgødning.

 

Sådan skal du læse denne havekalender

Følgende havekalender eller to-do liste retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er selvfølgelig baseret på, hvad jeg selv dyrker i mine bede og mistbænke (auberginer vil fx ikke blive nævnt) og hvordan jeg dyrker tingene rimelig intensivt.

I løbet af sæsonen dyrkes der ofte 2-3 forskellige afgrøder på samme plads. Meget bliver fx forkultiveret indendørs med henblik på senere udplantning – enten for at få en tidligere høst eller for at kunne udplante noget nyt, umiddelbart efter at et beds første afgrøde er færdighøstet. Der er med andre ord ikke mange anbefalinger af, hvornår tingene sås direkte på friland, men den slags står jo oftest på frøposen.

Havekalenderen er naturligvis inddelt i måneder, og under hver måned i:

  • Primo
  • Medio
  • Ultimo

Angivelserne skal selvfølgelig tages med et gran salt, for de er jo bare mine erfaringer. Valg af sorter spiller en rolle, de nærmere kombinationer af afgrøder i et bed spiller en rolle – og så er der jo dét med vejret. Hvis man kan se, at den første afgrøde i et bed eksempelvis er meget forsinket på grund af køligt vejr, skal såningen af dens efterfølger nok udsættes lidt.

Kalenderen revideres selvfølgelig løbende på bagrund af nye erfaringer, ideer og lyster – men her ved slutningen af 2016 ser den ud som i det følgende.

Pluggbox2

Foto: Peter Norris


Januar

  • Medio: Peber sås. Må gerne sås sidst i januar for at være rimelig store, når de skal udplantes i bænk eller drivhus midt i maj. Kan ompottes 3-4 gange.
  • Ultimo: Kommende hestebønnebed får træaske
  • Ultimo: Hvidløgsbed får møg og træaske
  • Ultimo: Stenfrugt får kalk. Kirsebær og blommer. Også lidt til fersken og abrikos.

rapinia-blomsterskud 960

Rapini. Blancheres 5 min, sauteres i olie med hvidløg, serveres med pasta og drysses med croutoner. Foto: Peter Norris.


Februar

  • Primo: Forårsløg Ishikura sås. Udplantes marts.
  • Primo: Salat sås inde til senere udplantning i mistbænk i marts. Gode tidlige sorter er fx Winter Gem og Little Gem.
  • Primo: Tidlige tomater sås. Bloody Butcher – en 4-5 dage efter peber. Ca 5. februar. Skal helst være store med begyndende frugter, når de udplantes i mistbænk fra midt i april.
  • Medio: Kartofler stilles til forspiring.
  • Medio: Overvintrende løg får gødning. Skal være kvælstofholdig. Hønsemøgopløsning.
  • Medio: Løg sås inde i pluggbox. 2-4 frø pr celle. Både kepaløg, rødløg og skalotter.
  • Medio: Spinat sås til tidlig frilandshøst. Udplantes marts.
  • Medio: Valsk bønne (hestebønne) sås inde, udplantes friland marts.
  • Medio: Ært sås inde i roottrainer. Tidlige sorter (fx Twinkle). Udplantes i mistbænk eller under dække på friland i marts til høst i juni.
  • Ultimo: Tidlige rødbeder sås i pluggbox, 3-4 frø pr celle. Udplantes under plast sidst i marts.
  • Ultimo: Radiser sås i drivhusbede.
  • Ultimo: Rapini sås. Udplantes i mistbænk start april.

» Læs mere om havearbejde i køkkenhaven i februar her!

Spinat

Foto: Peter Norris


Marts

  • Primo: Beskær figen
  • Primo: Blåbær beskæres. Bedet får hønsemøg.
  • Primo: Kommende kartoffelbede dækkes med klar plast.
  • Primo: Kartoffelbede får træaske. Skal have en håndfuld pr m2.
  • Primo: Overvintrende spinat gødes. Skal have flydende gødning, så snart der kommer ny vækst.
  • Primo: Persille og dild sås inde.
  • Primo: Salat sås inde til udplantning på friland i april.
  • Primo: Tomat sås til hus og bænk. Tidligst 8. marts for at de ikke skal blive for store inden udplantning.
  • Medio: Efterårshindbær klippes ned.
  • Medio: Sommer- og efterårsporre sås til udplantning efter tidlige kartofler. Sås i større kasser, så de kan blive 25 cm lange inden udplantning.
  • Medio: Spinat sås inde til udplantning friland.
  • Medio: Valsk bønne (hestebønne) sås. Sås inde i roottrainers. Sås ca 15. marts for at have en passende størrelse, når de skal udplantes mellem kartofler midt i april.
  • Ultimo: Bladselleri sås. Sås sidste halvdel af marts. Frø sås i overfladen, skal næsten ikke dækkes. Bedst at så i pluggbox og senere omplante til potter et par gange. Udplantes sidst i maj.
  • Ultimo: Løgbede får træaske.
  • Ultimo: Rødbeder sås inde 2-3 frø pr celle i pluggbox. Sås tidligst 23. marts, da der stadig kan komme meget frost midt i april, når de skal udplantes.
Roottrainer

Ærterne er klar til udplantning på friland. Foto: Peter Norris


April

  • Primo: Rødbeder sås i pluggbox. Sås ca 1. april, udplantes maj i mellemrækkerne i bede, hvor der skal være majs i hovedrækkerne.
  • Primo: Vinterporrer sås. Kan fx sås ca 10. april i pluggbox eller lille flamingokasse og udprikles i større kasser. Skal blive mindst 25 cm inden udplantning. Udplantes juni efter tidlige kartofler.
  • Primo: Ærter sås på friland.
  • Medio: Blomkål, spidskål og rødkål sås til udplantning efter tidlige kartofler. Sås ca 15. april, da de ofte først kan udplantes efter 1. juni.
  • Medio: Broccoli sås som hovedafgrøde ca 15. april. Så har de størrelsen til udplantning ca. sidst i maj. Skal ikke stå for varmt. 20 styk plantes i 3 rækker forskudt m 40 cm afstand.
  • Medio: Bønner (dværg) sås til mistbænk efter overvintrende spinat. Sorter Delinel og Speedy, 21 styk, udplantes i bænk – afstand 15 cm i 3 rækker. Der går 3 uger fra såning til udplantning – sås ca 15. april.
  • Medio: Første hold agurker sås. Sås samtidig med frilandstomaterne.
  • Medio: Majs sås inde.Tidligste majs sås 15. april.
  • Medio: Tomat sås til friland. Må ikke sås før 15. april – ellers bliver de for store, inden udplantning først i juni.
  • Medio: Visne blade fjernes på jordbær.
  • Medio: Persillerod sås mellem ærterækkerne. Udblødes i vand et døgn inden såning.
  • Ultimo: Courgetter sås. Sås sidst i april, så de er store til udplantning sidst i maj under fiberdug. Hvis courgetter skal udplantes efter nye kartofler, skal de tidligst sås 25. maj.
  • Ultimo: Slikært og ært sås. Ca. 3 uger efter forrige såning.
Rødbeder-forspires

Rødbeder i pluggbox. Foto: Peter Norris


Maj

  • Primo: Majs sås 3 uger efter første hold.
  • Primo: Basilikum sås til bænk. Sås i pluggbox. Sås ikke tidligere end starten af maj, da den skal udplantes i bænk efter tidlig salat/løg fra først i juni.
  • Primo: Efterårshindbær udtyndes. Udtyndes til ca. 10 pr. meter, når de er 30-40 cm høje.
  • Primo: Kål sås. Blomkål, rødkål, savoy og spidskål sås til udplantning efter tidlig spinat.
  • Medio: Hvidløgsbede grundvandes, hvis jorden ikke er mættet og bladene ikke er begyndt at gulne.
  • Medio: Stangbønner (Sort: Fasold) sås i roottrainer til udplantning efter fx spinat.
  • Ultimo: Forårsløg sås, fx til udplantning mellem buskbønner sidst i juli.
  • Ultimo: Gulerødder sås til vinteropbevaring. Sås fra sidst i maj til først i juni.
  • Ultimo: Majs sås. Dvs ca. 3 uger efter andet hold. Udplantes efter tidlig salat, spinat mm.
Majs-rødbeder2

Foto: Peter Norris


Juni

  • Primo: Rødbede sås i pluggbox til udplantning som efterafgrøde.
  • Primo: Savoy vinterhårdfør sås. Sås ca 1. juni – senere såning kan måske ikke udvikle faste hoveder til midt i oktober. Udplantes juli.
  • Primo: Sidste hold ærter sås.
  • Primo: Stangbønne (Cobra)sås ca 12. juni. Udplantes efter tidlige kartofler.
  • Medio: Broccoli sås. Green Magic. Sås midt i juni (senest 15.) for at kunne nå at danne hoveder pr. oktober. Udplantes efter kartofler.
  • Ultimo: Savoy sås. Hurtigtudviklende efterårssorter Salarite, Vorbote og King sås til udplantning efter løg. Sås ca. 26. juni – senere såning kan måske ikke udvikle faste hoveder til midt i oktober. Udplantes sidst i juli efter fx ældste jordbærbed ryddes.
  • Ultimo: Sidste hold majs sås ca. 20.6. Udplantes efter hvidløg.
  • Ultimo: Overvintrende blomkål (Aalsmeer) sås.
Salat

Foto: Peter Norris


Juli

  • Primo: Aspargesbed gødes med kompost.
  • Primo: Buskbønner sås til udplantning efter kartofler.
  • Primo: Bladselleri får gødningsvand.
  • Primo: Stangbønner sås til efter løg. Fasold. Høstklar efter ca 6 uger.
  • Medio: Salat sås til ledig plads.
  • Medio: Sene ærter (Terrain) sås i roottrainer til udplantning efter kartofler. Evt. 3 hold med en uges mellemrum.
Tomater

Foto: Peter Norris


August

  • Primo: Rucola sås til efterårshøst.
  • Primo: Salat sås til efterår og tidlig vinter. Sås ca 10.8. til udplantning midt september i mistbænk. Sort Winter Gem.
  • Primo: Spinat sås – tidligst 1. august både direkte på friland og i pluugboxe til udplantning fx efter ærter, tidlig majs, løg, hvidløg mm. Tidligere såning går ofte i stok i varme perioder.
  • Medio: Løg sås til overvintring. Sort: Sturon, Fire King, Senshyu, Yellow. Sås 18. august. Sås i pluggbox.  2-3 frø pr celle. Udplantes sidst i oktober.
  • Ultimo: Komatsuna sås. Udplantes efter tidlig tomat i mistbænk sidst i september.
  • Ultimo: Mizuna sås til mistbænk og drivhus. Sås ca. 25. august. Kan senere sættes i potter i drivhus indtil udplantning, når tomater ryddes.
  • Ultimo: Snitløg Shimonita og Kaigaro sås til overvintring. Sås i pluggbox, udplantes i drivhus okt-nov.
Løg

Foto: Peter Norris


September

  • Primo: Radiser sås i bænk eller drivhus. Sort Rudi.
  • Primo: Salat sås til overvintring. Arctic King og Winter Gem. Sås i Pluggbox.
  • Primo: Spinat Palco eller Tetona sås til overvintring i drivhus og mistbænk. Udplantes oktober-november. Sås også direkte på friland i september, hvis der er plads.
  • Medio: Spidskål og broccoli sås til overvintring.
    Broccolisort Aquiles. Der skal bruges 13 styk til en mistbænk – skal udplantes i 3 hovedrækker med 40 cm imellem, og så 2 planter i hver af de to mellemrækker. Så fylder de bænken ud, og danner flere sideskud. Der sås 18 planter.
    Spidskålsort Hispi. Der skal bruges 15 styk til en bænk. Der sås 20 planter.
  • Ultimo: Potte purløg. Purløg graves op og sættes i potter i et bed, flyttes senere til drivhus. Tages ind til brug i løbet af vinteren.
Snackpeber

Foto: Peter Norris


Oktober

  • Primo: Overvintrende blomkål sås inde ved 20°. Overvintrer i potter i drivhus, men sættes i frostfrit rum ved hård frost. Udplantes marts i bed under plast.
  • Ultimo: Hvidløg sættes. Hvidløgene deles i fed, som sættes i 5–7 cm dybe riller, så der er ca. 4 cm jord over løget. I rækken skal der være 10–12 cm afstand mellem feddene og 25 cm mellem rækkerne. Til vinter gives bedet hønsemøg og træaske. Ph skal være 7.
  • Ultimo: Overvintrende broccoli og spidskål ompottes til større potter, når rødderne fylder bunden af 5 cm potter.
blomkaal

Foto: Peter Norris

 

November

  • Primo: Hvidløgsbede vandes. Skal vandes de første 3 uger efter lægning
  • Medio: Så ærter i mistbænk til overvintring. Sort Exzellenz eller Meteor sås i 3 dobbeltrækker.
savoykaal-i-sne

Foto: Peter Norris

 

 

» Læs også Peter Norris’ guide til intensiv dyrkning af grøntsager her

Peter Norris' have i fuldt flor. Foto: Peter Norris

Peter Norris’ have i fuldt flor. Foto: Peter Norris

GrowCamp – frisk salat i det allertidligste forår!

growcamp-salat4xl

Dyrk din egen salat tidligt på foråret i et overdækket højbed fra GrowCamp!

En GrowCamp er den perfekte mulighed for dig som ønsker at dyrke en masse spiselige lækkerier hele året rundt til trods for vind og vejr, som ellers gør det nødvendigt at pakke haveudstyret sammen om efteråret og vente til foråret med at bruge de grønne fingre igen.

GrowCampen gør det muligt at forlænge sæsonen for dyrkning, da den holder  på varmen og beskytter afgrøderne imod både regn, blæst og sne, foruden fugle, snegle og larver. Dermed bliver det pludselig en realitet at have frisk salat og andre grønsager til langt ud på det sene efterår og begyndelsen af vinteren, og derudover at kunne hente sprød salat allerede i det tidlige forår.

Forspiring og GrowCamp giver succes med salat, selv i det helt tidlige forår

» Mangler du udstyr til forspiring? Find det her!

Forspiring er den spæde start, der skal til for at kunne nyde godt af friske salatblade allerede i det tidlige forår, hvor det ellers normalt først er ved at være tid til at starte med såning.

Forspiringen foregår ved, at du sår dine salatfrø i f.eks. små potter eller bakker. De kan købes HER, hvis du ikke lige har nogle liggende til formålet. Heri kan frøene få lov til at spire og gro inden døre fx i en kælder eller havestue, hvor der er frostfrit og samtidigt ikke kan blive for varmt.

Du kan selv udvælge hvilke salatsorter, du ønsker at dyrke, men nogle sorter kan bedre tåle vinterens lave temperaturer. Dermed bliver der større chance for at få succes med dyrkningen.

Gode salatsorter, du kan give dig i kast med at så sidst og først på året:
– Rucola: Kan klare at stå vinteren over og have skud til foråret, hvis det er en mild vinter.
– Spinat: Tåler bedre lave temperaturer og er mere hårdføre end andre salatsorter.
– Feldsalat: Kan overvintre og spirer allerede meget tidligt på foråret.

Når spirerne har vokset sig til en passende størrelse, er det tid til at udplante dem i GrowCampen. Det kan du allerede gøre, når den værste nattefrost er ovre, og de mildere nætter sætter ind. At kunne sætte salatspirerne ud så tidligt er muligt i en GrowCamp, fordi plastfolien sørger for at holde på varmen og skærme for blæst. Jorden er nem at udskifte og/eller tilføre gødning, så den hele tiden er velegnet til dyrkning.

Hvis der stadig opleves nattefrost i starten, kan det være en god idé at hjælpe planterne lidt ved at øge temperaturen inde i det overdækkede bed. Sæt et stearinlys i bedet (som er sikret mod at kunne antændende andre elementer) henover natten eller læg nogle store mørke sten i GrowCampen, som kan suge solens stråler til sig om dagen og afgive varmen natten. På den måde kan frosten holdes på afstand.

I GrowCampen kan de små planter få lov til at gro, indtil de er klar til at blive høstet som fin sprød salat allerede i de tidlige forårs måneder.

» Læs mere om forspiring her

Se video om, hvad en GrowCamp er HER!

growcamp-salatxl

growcamp-salat2xl

Billede fra en GrowCamp først i april måned: Salat, feldsalat og ærter – alt sammen er forspiret indendørs.

 

Dyrk masser af skønne chili

GrowCamp-chili5l

Nu er det tid til at forspire chili og peber! GrowCamp har i år udvidet forspiringsprogrammet, så det omfatter LED-armaturer, varmemåtter og meget andet.

» Mangler du udstyr til forspiring? Find det her!

Herunder kan du se, hvordan en GrowCamp med masser af chili så ud i efteråret, lige inden frosten kom på besøg.

En GrowCamp er helt perfekt til at dyrke både chili, peberfrugt og auberginer i. Og sidste år prøvede vi i et af vores bede først at sætte kartofler. De blev lagt sidst i marts – og var færdighøstede i slutningen af maj.

Det passede lige med, at vi så kunne udplante en masse chili, peberfrugter og auberginer i bedet i stedet for.

Det var store planter, vi satte, så allerede sidst i juli og først i august, plukkede vi peber og chili. Ellers har planterne bare stået og hygget sig i det lune og beskyttede bed indtil høst, da frosten kom. Og sikken en høst! Især chilier har vi fået helt afsindigt mange af – hvilket nok også fremgår af billederne – men se også lige de fine auberginer!

Sammen med planterne satte vi i øvrigt søde kartofler i bunden, som vi høstede samtidig med chili, aubergine og peber.

Det hele har stået så fint, og vi nåede altså lige at høste de sidste, inden frosten tog over. Vi tog også en del af planterne ind, så de kan overvintre indenfor, hvilket betyder, at de kommer meget hurtigere i gang til foråret, når vi sætter dem ud igen!

På Havenyt kan du finde en rigtig god artikel om at dyrke chili og peber. Klik her, så kommer du hen til den. 

Du kan også klikke her og se den nye film om vores GrowCamps.

 

GrowCamp-chili3

GrowCamp-chili2

GrowCamp-chili1

GrowCamp – modstår det danske vejr!

GrowCamp-sommer

Har vi egentlig nogensinde fortalt historien om, hvordan vores GrowCamps kom til verden – sådan helt i begyndelsen?

Ellers får du den her.

Vi er helt grundlæggende rigtig, rigtig haveglade. Derfor knoklede vi glade løs i haven det ene år efter det andet med at ordne jorden, så, plante, gøde, vande, nusse og pusle – men det endte altid med, at vi blev skuffede. Alt for ofte blev udbyttet slet ikke, som vi havde håbet.

Enten var der gået skadedyr i det, eller også havde vind og vejr stoppet væksten og efterladt os med små gnallinger af grøntsager. Der var med andre ord meget langt fra forestillingerne om den frodige køkkenhave og til virkeligheden.

Det blev vi rigtig trætte af, og det endte med at vi besluttede os for, at nu skulle det være slut med det. Så bevæbnet med nål, tråd, nogle insektnet og store stykker vinduesfolie, samt lidt jern, som vi bukkede til bøjler – gik vi i gang med at konstruere et overdækket bed, som kunne skåne vores grøntsager for skadedyr og andre trusler.

Vi afprøvede det på vores sommerhusgrund, som ligger på et meget vindomsust og udsat sted, og resultater var fantastisk: Ikke nok med at det hjemmekonstruerede bed skærmede for skadedyrene, det skærmede også for vind og vejr.

Det blev prototypen på den GrowCamp, du kan købe i dag.

Da den første GrowCamp kom på markedet, var det den eneste af sin slags – og den vandt mange priser for det innovative design. Siden er der kommet mange kopier til, og de kan også sagtens være gode nok.

Vi har bare endnu ikke fundet et, der kan klare dét, som vores GrowCamp viste sig at kunne klare:  Nemlig det danske vejr.

En GrowCamp behøver du nemlig ikke pakke sammen og tage ned om efteråret. Den kan sagtens holde til stormene.

Det er også derfor, at du med en GrowCamp ikke bare kan beskytte din afgrøder i løbet af sommeren, men også kan forlænge sæsonen, så du har frisk salat og grøntsager til langt ud på efteråret – og fra det MEGET tidlige forår.

Vil du også tage forskud på haveglæderne, hvorfor så ikke allerede nu investere i en GrowCamp? Så kan du hente friske krydderurter i marts – og hvis vinteren er mild, måske endda frisk salat til jul?

 

En ægte GrowCamp klarer snild både regn, blæst og sne!

En ægte GrowCamp klarer snildt både regn, blæst og sne!

GrowCamp-med-sne

Her er der masser af sne på GrowCampen! Vi anbefaler dog, at insektnettet og plastfolien tages af om vinteren – inden SÅ megen sne lægger sig på taget.

Lav en haveplan for næste år

Haveplan-Growcamp-900

Hvad gik godt i haven i år – og hvad gik knap så godt?

Hér i sensommeren er det jo nemt nok at huske, men lige så snart vi kommer om på den anden side af vinteren, så har man ofte glemt, hvad det egentlig var, der gav godt, og hvad der ikke gav så meget. – Eller måske gav ALT for meget.

Man kan sagtens lave store, forkromede haveplaner, der fungerer som en slags vejledning på, hvordan hele haven skal anlægges – fra hækplanter over urtepotter og belægning på stierne. Hvordan man laver sådan en, har Havenyt skrevet en god artikel om her.

Men mindre kan også gøre det.

Jeg kan godt lide en haveplan, der tager udgangspunkt i ens egne erfaringer. Den bedste måde, synes jeg, er at lave en havedagbog, hvor du løbende noterer ned, hvad du sår i haven, hvor og hvornår – og til sidst, hvordan det gik med det: Fik planterne for meget vind, stod de perfekt, burde de have haft mere gødning, overdækning, støtte osv… Alle de tanker, man nu går og gør sig, skriver du ned, og har du ikke gjort det henover sommeren, kan det sagtens nås endnu.

En haveplan har mange fordele

Når det så bliver vinter og du begynder at blive lidt have-trængende, så tager du alle dine notater frem og begynder at lave en haveplan over, hvad du vil så og plante i haven næste år.

At lave sådan en haveplan har mange fordele:

  1. Du kommer ikke til at plante alt for meget af én ting – så der ikke er plads nok til noget andet.
  1. Du sparer penge på frø og planter, fordi du ikke på samme måde kommer til at købe alt for meget.
  1. Du kan bedre udnytte pladsen i have og måske så flere gange på samme sted, når du har planlagt det på forhånd.
  1. Du får mere udbytte, fordi du på forhånd – og i god tid – kan planlægge hvad, der står godt ved siden af hinanden og hvad, der måske skal have særlig pleje.
  1. Det er sjovt og hyggeligt at sidde og nusse med, når det rent faktisk er for koldt til at gå ud i haven og gøre noget.

» Se selvforsyneren Peter Norris’ haveplan her
Har du en GrowCamp, så bliver det næsten endnu sjovere at lave en haveplan, fordi en GrowCamp ikke bare forlænger sæsonen, men samtidig får ting til at vokse både hurtigere og langt mere beskyttet.

Du kan altså nå at få rigtig meget udbytte ud af en enkelt GrowCamp, hvis du gør dig umage med planlægningen. Du kan klikke her og læse mere om, hvordan du kan kan bruge din GrowCamp hele året rundt.

» Få frisk salat til vinter i din GrowCamp. Læs med her!

 

Har du ikke en GrowCamp endnu, så er dette også det helt rigtige tidspunkt at få den købt. Så er den nemlig samlet og klar til at så i, så du allerede til vinter kan høste dine første afgrøder.

gc-gaa-til-shoppen

 

Så salat til vinteren i din GrowCamp nu

Den helt store fordel ved en GrowCamp er, at overdækningen sørger for at beskytte planterne og dermed forlænge havesæsonen betydeligt.

Hvis du har en GrowCamp, er du derfor langt fra færdig med have-hyggen, selvom vi skriver september. Det er nemlig nu, du kan gå i gang med at så salat til vinteren.

I din GrowCamp kan du i perioden fra august til november nemlig sagtens så grøntforsyninger til vinterens salatskåle: Rucola, spinat, feldsalat og babysalat kan fint klare både efteråret og den tidligere vinter, når de sås i den beskyttede atmosfære.

» Læs også: Året rundt i en GrowCamp
Som oftest vil salaten gå til, når den første frost kommer, men på grund af plastoverdækningen på en GrowCamp, kan man holde frosten ude i langt længere tid, end når man sår på friland. Hvis det bliver en mild vinter, er det endda ikke umuligt, at du selv juleaften kan gå ud og hente frisk salat til julebordet.

Når frosten så kommer, er der et par tricks, som du kan bruge for at hjælpe dine planter til at holde varmen. Tipsene kan i øvrigt også sagtens bruges i et almindeligt drivhus:

  1. Placer et par store, mørke sten i bedet eller drivhuset. Disse vil tiltrække solens varme i løbet af dagen, og langsomt afgive den hen over natten og altså dermed holde temperaturen oppe.
  1. Sæt et stearinlys i bedet/drivhuset. Du skal selvfølgelig tænke på, at det skal stå, så det ikke sætter ild i noget – brug f.eks et fyrfadslys i et syltetøjsglas el.lign. Det skal bare helst have en lang brændetid, så du ikke hele tiden skal ud og skifte det. Varmen fra lyset kan ikke komme ud af GrowCampen eller drivhuset og vil derfor kunne hjælpe de fleste planter gennem de første nætter med frost.

Held og lykke med den sene dyrkning!

gc-gaa-til-shoppen