Lige inden vinter

“Bedre sent end aldrig” gælder ikke altid. Men at sætte hvidløg en måneds tid for sent (i november), skal det nok gå. Så længe jorden ikke er hård af frost, er det intet problem.

Her sættes der økologiske hvidløg – to slags for at prøve forskellige smage. Man kan sagtens sætte de hvidløgsfed, man køber i supermarkedet og få det lykkes. Det siges bare, at de ikke nødvendigvis er egnede til det danske klima og måske derfor ikke vil trives optimalt. Disse økologiske hvidløg skulle derimod være perfekte her i landet.

De sættes “alt for tæt”. Det gør ikke noget, for vi bruger cirka hvert andet af hvidløgene i foråret, inden de er færdigudviklede. De smager skønt som spæde.

 

Ved siden af hvidløgene står de sorte ræddiker og vokser sig store – selv nu, hvor det er ret koldt, gror de lystigt. De er kridhvide indeni som kina-radiser, men smagen er lidt mere skarp. Hvis man ikke er til kraftig radise-smag, kan ræddikerne bruges f.eks. i wok-retter. Her bliver smagen noget mere neutral, og der er godt bid i dem, når de ikke wokkes for længe.

Ræddikerne blev sået allerførst i august efter ærter og salat.

 

Porrerne her står og hygger sig i det selvvandingsbed, som har givet oceaner af lækre kartofler tidligere på året. De er ikke alle lige tykke, men tynde porrer er også lækre. De blev plantet sidst i juli.

 

I chili-bedet er der MASSER af frugter. Nu skal de snart plukkes – inden frosten tager dem.

Kæmpe-kål og efterårshøst

På trods af en kold sommer med alt for meget vand, er der masser at høste i GrowCamps have:

Grønkålen her er 150 cm høj – MINDST.

Den har stået og hygget sig sommeren over under insektnettet i TUNNEL-bedet, som er 115 cm højt.

Da vi valgte den højde på bedet, var vi godt klar over, at det var for lavt til kål sidst på sæsonen.

Vi kunne have lavet overbygningen højere, som vi brød os ikke om, at den kom til at fylde mere end højst nødvendigt rent VISUELT i haven.

Vi konkluderede også, at det ikke var NØDVENDIGT at lave teltet højere, for om efteråret er der ingen kålsommerfugle. Så derfor kan man trygt taget insektnettet af, og lade planterne løbe i vejret. Og det er så sandelig sket her med grønkålen.

 

Rosenkålen er også vokset et godt stykke ud af campen. Den kan sagtens stå her til langt hen på vinteren, for den tåler frost.

Rødt spidskål har en fantastisk farve, og vi nænner næsten ikke at spise det. Men det ser fantastisk ud i salatskålen og smager skønt.

 

Et enkelt blomkål står tilbage – klar til høst.

 

Masser af flotte kinaradiser.

 

Gulerødder, der er blevet rigeligt store. De fleste plukkes allerede, når de er små og delikate. De her passer vist bedst i gryderetter.

 

Det her er IKKE chili men snackpeber, som er knasende lækre at sætte tænderne i. Chili er der også nok af.

Stegt flæsk og PERSILLESOVS

Persille høstes fra GrowCampen.

Stegt flæsk og persillesovs bliver det nok kun til få gange om året. Persillesovs kan heldigvis bruges til meget andet end flæsk. Og i vores familie er den meget populær – især hvis den er mørkegrøn af persille. Vi bruger også persille til meget andet. Med andre ord: Vi bruger STORE MÆNGDER af persille.

Det kan være svært at få persille til at gro ordentligt på friland.

Gulerodsfluen kan nemlig også godt li’ persille. Dens larver æder af roden, og planten mistrives eller dør helt. Så derfor er det mest sikkert at dyrke persille i bede med insektnet over.

Man kan høste løbende hen over året – ja, nogle gange HELE året, hvis vinteren er mild. Men ved vedvarende frost visner bladene.

Persille skal sås hvert år. I dens 2. år blomstrer den og bliver bitter i smagen.

Det er en god idé at så persille indendørs sidst på vinteren eller først på året – f.eks. samtidig med, der sås chili. Så kan persillen låne lidt af LED-lampernes lys. På den måde spirer og gror den sig stor og klar til udplantning i marts eller før, hvis frosten har sluppet sig tag i jorden. Nattefrost tåler persillen sagtens.

Når vi har høstet persille, som skal fryses ned, bruger vi kødhakkeren på røremaskinen til at kvase med. Det er nemt og hurtigt, og så får vi den konsistens, vi kan lide – med masser af saft.

Persillen er nem at gøre klar. Den skal kun skylles let, for i en GrowCamp kommer der ikke jord på planterne, fordi regnen falder blødt gennem insektnettet. Bladene skal bare plukkes af stænglerne, så kan der hakkes.

Persillen er plukket af stænglerne – klar til at hakke.

Persillen kvases af kødhakkeren.

Persille klar til frost.

Hvad skal vi have til aften?

Ja, i denne tid er der udfordringer til kokken. Der er alt for meget at vælge imellem. Og når vi snart skal afsted på ferie, vil vi gerne nå at spise af det hele.

Her på bakken er der høstet:

 

Spidskål, blomkål, tomater, chili, squash, agurk, løg, gulerødder, rødbeder, hestebønner, alm. bønner, salatærter, lilla “grøn”kål og bladselleri. Selvom der er meget, bliver kokken nok nødt til at hente forstærkninger: basilikum, persille, kartofler og lidt salat – men det er også nemt at finde.

I år har vi på trods af nattefrost, som varede hen i maj, høstet masser af forskellige grøntsager og krydderurter. Nu skal der ryddes op i bedene inden ferien – der skal deles ud til familie og venner – og plantes majs, porrer, rødbeder, ræddiker og bønner, hvor der er plads. Så kan der også høstes i efteråret og helt indtil vinter.

Overdækningen af vinduesfolie holdt nattefrosten ude i foråret. Og når der er masser af lys og ind imellem lidt sol, så gror alting fantastisk – selvom det er koldt om natten.  Folien har været taget af siden begyndelsen af juni – undtagen på bedet med tomater, agurker og chili. Insektnettet holder dræbersnegle, duer og alt andet ude, så grøntsagerne kan høstes fuldstændigt fejlfrie.

Det er en REN fornøjelse!

 

Til forsøg har vi installeret højbed af pallerammer med tunnel-overdækning. Det blev sat igang noget senere end alt det andet, men der er broccoli, et lille blomkål, andre kål, som ikke er klar endnu, masser af salat og kartofler:

Er der ÆRTER – ja, det er der!

Så er der endelig ærter! Ja, faktisk startede vi med at plukke de første små bælge for mere end 14 dage siden.

Det er en dejlig tid, når små slikmunde fortrækker havens grønt frem for det usunde!

Ærter er noget, som ALTID lykkes i en GrowCamp. Hvis man forspirer ærterne indendørs, kan de plantes ud meget tidligt – de overlever fint en smule nattefrost. Plastoverdækningen på højbedet giver drivhusmiljø, og der skal ikke mange solstråler til, før der bliver god varme og planterne stortrives.

Hvis man sår direkte, oplever man at HELE rækken kommer op. Overdækningen holder fugle og andet, som elsker ærtefrø, ude af bedet.

Alle elsker ærter – men hos os er SALAT-ÆRTER især i hit hos de voksne. Salat-ærter er dem, med de tykke bælge, som kan spises hele og rå. Man kan også dyppe dem i kogende vand cirka 15 sekunder og bruge dem som lækkert tilbehør til aftensmaden.

Man kan så ærter – og få noget ud af dem – til midt i juli.

Link til bed, som egner sig fantastisk til ærter, gulerødder, salat – alt det, der er LIGE TIL: Klik her!

Salat-ærter

GrowCamp med masser af ærter

Sundt slik!

 

Tomater, chili og peberfrugter igang!

Så er der plantet tomater, chili og peberfrugter an masse.

Andre steder er der høstet kartofler, spinat, salat og radiser, så der er klar til at så igen. Der skal sås flere ærter og flere gulerødder, mere salat – og der skal sættes porrer og blegselleri. Det kan man gøre med succes indtil juli – endda senere. Så der er masser af tid til at så og plante endnu.

I tomatbedet er der trivsel. På kolde dage står planterne beskyttet af plastoverdækningen. Så snart solen skinner rulles plastfolien væk – f.eks. kun på syd siden. Når vi kommer længere frem, fjernes plastfolien helt i den ene side – så kan der komme masser af frisk luft ind i bedet.

Det betyder blandt andet, at tomaterne nemmere bestøves. Tomater SKAL nemlig bestøves. Det sker som regel ret nemt, men der er nødvendigt, at luften ikke er stillestående.

Tomatplanter i blomst

 

I bedet med chili og peberfrugter er der også trivsel. Der er blevet plads til en række radiser og lidt salat, som når at blive spist, inden de andre planter tager over.

De første små chili titter frem

 

Og mens ungerne venter på ærter og jordbær, som er favoritterne, kan de da altid spise en radise på taget af en GrowCamp!

Kampen mod duerne

Hvad gør man ikke for at have sine ærter i fred? Jeg går langt for at vinde kampen over duerne. De sidder i kirsebærtræet og holder øje; for tænk nu hvis nogen var så dumme at så ærter på friland – eller sætte små ærteplanter i jorden. Så er de der straks – de æder både ærtefrø og små planter! Men IKKE i min have.

Vi har masser af ærter i vores GrowCamps – de står beskyttet både mod duer og ærteviklere, som kan medføre “orm i ærterne”. Men der er nu noget ved HØJE ærter: der kommer VIRKELIG mange ærter på et lille areal – og så SYNET af sådan en ærterække i 2 meters højde! Det er frodighed på allerbedste måde. Og heldigvis normalt uden orm.

Så høje ærter VIL jeg have – duer eller ej. Så jeg har syet et lille telt, som de bor i, indtil de bliver cirka 80 cm høje. I den højde tager duerne dem ikke. Planterne nyder også godt af nettet, fordi det beskytter mod kold blæst. Det gør, at de kan plantes ud ret tidligt.

Hjemmegjort ærtehus

Når ærterne ikke kan være i huset mere, tages insektnettet af, og der bygges en etage mere på metalgitteret. Det er sat op i zig-zag mønter og samlet med strips – så vælter det ikke.

Se mere om metalgitter her 

Sådan skulle det gerne se ud om en god måneds tid!

Bønner på friland

Der er ikke plads til busk-bønner i mine GrowCamps endnu. Planterne er godt nok klar – og snart alt for store, men vi skal først have tømt et bed for kartofler. Men det plejer også at gå ret hurtigt.

Heldigvis er der masser af plads til stangbønnerne på friland. Så de blev plantet ud her allerførst i maj. Der blev sat lidt insketnet rundt om dem til at tage det værste blæsevejr. De kan ikke fordrage kulde og blæst. Så bliver de negative og står bare og glor i ugevis. Med lidt beskyttelse er de mere positive og vejret er også med os.

De er plantet op ad metalgitter, som står i formation, så det ikke vælter. Gitrene er bare stukket ned i jorden. De fjernes til efteråret og placeres evt. et nyt sted året efter.

Stangbønner – klar til start!

 

Når planterne bliver større, sættes en ekstra etage på. De er nemt – gitrene skal bare strammes sammen med strips.

Nettene strammes sammen med strips

 

I slutningen af juli, plejer det at se sådan ud:

Mængder af stangbønner!

Info om metalgitter – klik her!

Så er der radiser!

Den mest nervepirrende tid i haven er om foråret, hvor man aldrig kan vide, om der kommer MERE nattefrost. Og i år har det bare varet ved og ved.

Jeg kommer altid til at starte meget tidligt – længtes sådan efter friske grøntsager. Så jeg forspirer ærter, salat, forårsløg, spinat, persille, purløg, dild, hestebønner, porrer, selleri, løg og meget andet i lange baner.

På et tidspunkt SKAL planterne bare ud – nattefrost eller ej – og i de foregående år har jeg dækket af med fibertex og sat bloklys ud i mine GrowCamps til at holde den værste kulde væk.

Sådan har det ikke været i år – jeg har prøvet UDEN. Det vil sige: kartoflerne HAR være dækket til med både bobleplast og fibertex. Alle ved, de ikke tåler snerten af frost. Resten har klaret sig selv. Ydermere – til min store forbavselse – kom radiser og gulerødder, som jeg såede sidst i marts, op.

Forklaringen er, at der altså ikke skal mange solstrejf til, før der bliver varmt i bedet – og når jorden bliver varm, så holdes nattefrosten væk og frøene spirer.

Så vi er heldige at have masser af grønt, selvom vejret har gjort, at næsten intet har kunnet gro på friland.

Billedet er taget 3. maj 2017 på en af de første dage med godt vejr. Abby har netop hevet den første radise op. Hun spiser den ikke, for hun kan ikke li’ radiser. Men hun elsker at trække dem op og se andre spise. Hun glæder sig til ærterne, som allerede nu blomstrer.

 

Overdækningen får bedet til at fungere som drivhus – og jorden holder på varmen.

 

De første kartofler blev også taget op samme dag. De sidste 14 dage inden har bedet ikke haft overdækning på, for der bliver nemt for varmt – og så får vi mere top end kartofler.

Små kartofler graves frem med små fingre.

 

Vi har spist salat et godt stykke tid. Spinaten er allerede høstet – der skulle være plads til chili- og peberplanter.

Dejlig sprød salat

 

Gulerødderne gror lystigt – men får snart ikke så meget lys, for hestebønnerne ved siden af bliver åbenbart kæmpestore lynhurtigt

Gulerødder og hestebønner

 

Vi har mulighed for at sætte lidt varme på i drivhuset, så det fungerer som mellemstation for chili, tomater, peber og auberginer. At kunne hænge plantebakker op på drivhusvæggene giver masser af plads. Beslag og bakker kan købes her: KLIK. 

Chili, peber, salat, krydderurter i drivhuset

 

 

Er der mon ærter nok? – og nyt krydderurtebed

Ærter

Hvor mange ærter kan børnebørnene mon spise? Det er nok nærmest uendeligt. Men nu er der plantet ikke mindre end 100 ærter, som blev sået indendørs engang i februar. Det må da række et godt stykke.

Man kan selvfølgelig sagtens så ærter direkte i en GrowCamp. Insektnettet beskytter frø og de små planter mod duer og andre fugle, som elsker ærter – og med plastoverdækning spirer og gror ærterne hurtigt.

Ærterne står på tværs i bedet – ialt 5 rækker i et bed på 120 x 360 cm. På friland ville man nok ikke sætte dem så tæt, men i GrowCampen kommer der masser af lækre, fine ærter.

Planterne vokser op at små net, som er 60 cm høje. Når planterne når op over nettet, bøjer vi dem ud til hver side, så de får godt med plads for oven. Tit bliver planterne højere end GrowCampens 100 cm. Så tager vi insketnettet af og lader dem vokse ud af bedet.

De små net kan købes HER.

Krydderurter

Krydderurterne har normalt boet lidt hist og her i GrowCamp-haven. Nu har de fået deres helt eget bed på 120 x 360 cm.

Alle planterne er af egen avl. Nogle af dem blev sået indendørs tidligt på året og har stået under LED-lys indtil nu, hvor det er plantet ud.

Længst væk i bedet er der hvidløg – måske ikke rigtig en “krydderurt”, men alligevel… Feddene blev lagt i november, og planterne er nu i god vækst.

Så er der masser af dild, som er et must til nye kartofler.

Der er selvfølgelig også små persille-planter. Derudover er der merian, oregano, citronmelisse, koriander, timian og rosmarin. De fleste planter ser lidt pjuskede ud, men det ændrer sig snart, nu hvor de har fået masser af plads og foråret folder sig ud.

Forrest står der purløg, som blev plantet sidste efterår. Purløgene smager fantastisk på denne tid af året, hvor de er fulde af saft og kraft.