Bønner, der bliver ved og ved

Jeg sidder netop og skriver på en status over min første sommer med GrowCamps i haven. Som det vil fremgå af den, så har jeg haft en blandet succes, hvilket ikke mindst skyldes vejret og en mindre sneglemigration til et par af bedene. Men mere om det i et senere indlæg.

 

Hér skal det handle om en af de positive overraskelser: Mine bønner!

 

Jeg elsker at dyrke bønner af mange grunde. Dels fordi planterne som regel bliver til noget, og det er så dejligt at føle, at der kommer bare en smule succes ud af alle ens haveanstregenlser. Dels fordi jeg elsker at sidde og bælge dem sidste på året. Og endelig fordi de fleste af dem smager supergodt!

 

Da jeg var barn spiste jeg altid de grønne bønner rå. Det er der aldrig rigtig sket noget ved, og vi vidste ikke bedre. Nu er det åbenbart blevet giftigt. Desværre. For det, jeg allerbedst kan lide ved bønnerne, er faktisk den friske smag, de har, når de er rå. Men med børn i huset du’r det jo ikke tage chancen. Dét, vi snildt kunne overleve i 70’erne, lader jo til at kunne udrydde det meste af en mindre provinsby idag, og det går selvfølgelig ikke. Så nu står den på kogte bønner, hvilket nu også smager ganske fint.

 

Nå, men tilbage til bedene. Jeg har sået 4 forskellige sorter i mine GrowCamps: Borlotti, Blauhilde, Firestorm og nogle almindelige grønne nogen fra Netto. Alle er kommet helt utroligt flot op i GrowCampen. – Og hvad bedre er: Selv her i midten af oktober bliver de ved med at skyde.

 

De fleste bønner, der kommer nu, lader jeg dog hænge til tørring på planterne, men hvis jeg virkelig ville, kunne jeg sagtens stadig høste nye, små bønner. Det er jeg virkelig imponeret over, ikke mindst fordi jeg kan sammenligne både vækst og udbytte med de Borlotti bønner, jeg samtidig såede i et af mine almindelige højbede, og de er forlængst gået til.

 

Vi havde for et par uger siden en enkelt nat med frost, og jeg tænker, at det er den nat, der har gjort det af med de udendørs Borlotti. Det ville give god mening, idet dem, som står beskyttet bag net og gavle af plastik i tunnelbedene ikke er blevet udsat for kulde i samme grad, og derfor lystigt gror videre – omend selvfølgelig også så småt på retræte.

 

I år var mest af alt ment som et forsøg på at se, hvordan det gik med bønner under net. Om det var lige meget eller ej. Men forsøget har altså vist med al tydelighed, at GrowCamps og bønner er et super match, så det skal der helt klart forsøges videre med næste år!

Grønne bønner og grønkål i skøn forening

Der er en del snegleskader på bladene, men bønner har det strålende i mine GrowCamp tunnelbede

A-holdet er sendt ind for at bekæmpe snegle

Imens på friland: Bønnerne er så godt som gået til for i år