Bønner og kunsten at sige “pyt”

Bønner er som skabt til den lille køkkenhave. De er forholdsvise dyre i indkøb, men nemme at dyrke. De rammes sjældent af sygdomme og skadedyr, og kan give et ganske godt udbytte på et forholdsvis lille areal. Hvis man kun har begrænset plads til rådighed er det mest økonomisk at dyrke stangbønner, som giver det største afkast pr kvadratmeter.

Bønner kan med fordel forkultiveres i potter eller en rootrainer, idet de kan være lidt udsatte i starten hvis de sås direkte på friland. Spiringen kan være dårlig hvis jorden er for kold, ligesom småplanterne kan blive sat helt i stå hvis vejret pludselig skifter til køligt og blæsende efter fremspiringen – og endelig kan de helt nye bønnespirer være en lækkerbisken for diverse fugle. Ved at forkultivere kan man komme hurtigere i gang selv om jorden udenfor stadig er for kold til at så i, man undgår huller i rækkerne og har i stedet robuste planter at udplante når jorden er ledig efter en tidligere afgrøde.

….. som i dette bed.

De overvintrende løg har lagt sig og er blevet høstet – og da løgene voksede i yderrækkerne, er der lige plads til at opsætte et bønnestativ, selv om rødbederne stadig fylder i bedet. Bønnerne blev sået i rootrainers for knap 3 uger siden med et par frø i hver celle, således at der kan sættes 2 planter pr stang uden at forstyrre rødderne.

Løgene ligger til tørring i det fri, men skal under tag hvis der en dag skulle komme regn. Den ene sort (det hvide salatløg Kosma), er dyrket for første gang i år, men har kun givet det halve af det forventede. Til gengæld har den givet anledning til en smule undren: de blev sat i to rækker med 50 cm imellem, hvor samtlige planter i den ene række (og kun i denne række) gik i stok frem for at danne løg. Og jeg aner ikke hvorfor. Der er altid et eller andet der mislykkes i en køkkenhave, hvor det hele hverken kan kontrolleres eller forklares – og i stedet for at ærgre sig må man lære nogengange blot at sige “pyt”.

Skrevet af Peter Norris, den 11. juni 2018