Bed nr. 4 – årets skuffelse

 

I en køkkenhave er der altid noget der lykkes bedre end forventet, mens andet bliver ramt af elendigt vejr, skadedyr, sygdomme eller bare ikke har villet gro som det skulle. Det er sjældent det samme det ene år efter det andet, men hver sæson byder som regel på både sine overraskende glæder og uventede skuffelser.

I minikøkkenhaven er det bed nr. 4 med stangbønner, agurker og courgette, som er normineret i kategorien “Årets Skuffelse”. Det tidligste afgrøder i bedet (overvintrende løg og rødbeder) lykkedes såmænd meget godt, men herefter gik det alvorligt ned ad bakke.

Stangbønnerne led under det voldsomme stress det var at blive udplantet midt i varmen og tørken. De gik stort set i stå efter de havde sat de første bønner, og kom aldrig rigtig i gang igen trods omsorgsfuld vanding. Her hjalp det heller ikke, at bedet står bagerst i køkkenhaven under et par meget store birketræer, hvis rødder er kendt for at rage alt vand til sig i miles omkreds. Udbyttet blev på blot 3 kilo, hvad der er under 1/3 af det normale.

Bedets agurkeplanter kom godt fra start (som det jo hedder), men sommerens varme og især meget tørre vejr, var desværre de ideelle betingelser for udviklingen af spindemider. I en normal dansk sommer med jævnlige regnvejrsdage plejer miderne ikke at være det store problem på friland, men i år har de holdt fest i agurkerne. 14 små skoleagurker blev det til indtil bladene tørrede ind og planterne opgav at producere mere.

Courgetteplanten har dog gjort det så godt som man kunne forvente i betragtning af den sene udplantning under stangbønnerne – 8 frugter, men planten er nu ramt af meldug som det stort set altid sker for courgetter på denne tid.

Alt i alt er der her midt i september ikke håb om, at der kommer ret meget mere ud af det bed, og samtidig er det blevet temmelig trist at se på. Man skal helst blive i godt humør at gå i sin køkkenhave, og det gode humør bidrager bed nr. 4 bestemt ikke til! Så jeg har gjort som så ofte før: ryddet et bed, som man kun kan blive deprimeret af?.

I stedet er der blevet sået spinat, her omkring en måned tidligere end jeg havde regnet med at pladsen ville være ledig. Spinat sået i september-oktober på friland kan sagtens overleve en normalt vinter og vil i det følgende forår bidrage til både tidlig grønt på bordet og forårsglæde i sindet?.

Skrevet af Peter Norris, den 20. september 2018